SIGURDS DANMARKSHISTORIE TEATERTURNÈ 2018/19

Hvad er historie? Hvem er vi som folk, og hvad er vi rundet af? Hvem fortæller vi om som vore skurke og helte, og hvorfor? Aldrig før har der været så stor interesse for vores historie som nu, og aldrig før har det været så vigtigt som nu at tale om vores identitet i den globaliserede verden. Kun ved at kende vores historie, kan vi møde andre i den massekommunikerende verden. Forestillingen er en dramatisering af bogen ”Sigurd fortæller Danmarkshistorie”, som på kun et år har solgt 70.000 eksemplarer. I fortælling og musik føres børn og voksne gennem hele vores forunderlige historie og efterlades i vores egen tid med spørgsmålet om, hvem er vi er, hvor vi skal hen og hvem der skal bestemme det.

Dramaet begynder, da Ellinor på 11 år gerne vil sikre sig en plads i Danmarks historie. Men hvad vil det sige, for hvad er egentlig vigtigt i vores fælles historie? Ellinors far tager hende på rejse gennem historien, fra de ældste tider, hvor neandertalerne sloges for overlevelse, stenalderen, hvor jægere blev bønder, bronzealderen, hvor danskerne blev sømænd og købmænd, vikingetiden med de hærgende Jellingkonger, middelalderens munke og afladshandel, de enevældige konger, industrialiseringen, krogen i 1864 og genforeningen, det 19. århundrede med dets velsignelser og forbandelser – og frem til den moderne, masse- kommunikerende tid. Hele tiden spejler Ellinor og hendes far sig i, hvad de oplever, og forestillingen igennem samles billedet af, hvad vores historie har budt på af op- og nedture. Mod slutningen stilles åbne spørgsmål ud i salen, for hvem er vi nu, hvordan skal vi forme fremtiden, og hvem bærer ansvaret?